Skip links

Kunstfagligt Råd

I spillestedets kunstfaglige råd sidder

Michael Vajhøj, musiker og politiker, Hjørring Kommune
Jesper Fleckner Gravholt, musiker, tourmanager og formand for MUSAM Aalborg
Ellen Raunsmed cand.mag. Indehaver, Joggingbird: projektledelse, research, fundraising. Ansat ved UCN Business.
Thomas Albæk Jacobsen, Leder af Musikskolen Frederikshavn Kommune

Praksis for

KUNSTFAGLIGT RÅD
under det regionale spillested, Frederikshavn
Det Musiske Hus/Maskinhallen

Denne praksis skal som et tillæg til

VEDTÆGTER FOR
DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND
FONDEN ARENA NORD

VEDTÆGTEN fungerer som det økonomiske og juridiske grundlag for Fonden Arena Nord, hvorunder de specifikt økonomiske og ledelsesmæssige områder for det regionale spillested varetages og sikres.

PRAKSIS FOR KUNSTFAGLIGT RÅD er alene et aftalepapir, der har til hensigt at sikre, at spillestedets faglighed og kunstneriske valg er i overensstemmelse med den aftale, der er indgået med Statens Kunstråd og Frederikshavn Kommune.

NAVN, HJEMSTED:

§1 NAVN: Kunstfagligt Råd for det regionale spillested, Det Musiske Hus

§ 1.1 Det regionale spillested afvikler koncerter og musikrelaterede aktiviteter på 3 venues i Frederikshavn: Det Musiske Hus, Arena Nord og Maskinhallen

§ 1.2 HJEMSTED: Frederikshavn Kommune

§ 1.3 Det Regionale Spillested er en del af det tværkommunale kultursamarbejde mellem Frederikshavn Kommune og Hjørring Kommune.

 

FORMÅL

§ 2 Rådet skal:

Trykprøve de til enhver tid igangsatte aktiviteter under spillestedets aftalefastsatte målsætninger

Tilføre spillestedet brancheviden og udfordre spillestedets valg

Medvirke til at højne den kunstneriske kvalitet

Sikre spillestedets målsætning om en position som inkluderende, netværksbaseret og nytænkende spillested i Nordjylland

 

RÅDETS SAMMENSÆTNING

§ 3 Rådet består af mellem 3 og 5 eksterne personer

§ 3.1 I Rådet deltager den til enhver tid siddende spillestedsleder fra det regionale spillested. Der kan inviteres 1 eller flere fastansatte- eller projektansatte personer fra spillestedet til rådets møder

§ 3.2 De eksterne personer inviteres fra følgende områder:

* Musikbranche generelt
* Musikerhverv og forskningsmiljø
* Musik- og Kulturpolitik
* Musikere og koncertarrangører

§ 3.3 Rådets medlemmer vælges af den til enhver tid siddende spillestedsleder. Optagelse i rådet sker efter godkendelse af det foreslåede nye rådsmedlem på årets sidste møde inden det år, hvor der sker supplement til- eller udskiftning i rådet.

§ 3.4 Et udpeget rådsmedlem sidder i rådet i 2 år

§ 3.5 Rådsmedlemmer kan normalt maksimalt sidde i rådet i to efter hinanden følgende perioder.

 

PROCEDURER

§ 4 Der afholdes mindst 2 møder årligt

Medio Januar

Medio August

§ 4.1 Der kan aftales supplerende møder, såfremt der opstår behov ved eksempelvis større udviklingsprogrammer

§ 4.2 Der udsendes mødeindkaldelse til rådets medlemmer 14 dage inden møde

§ 4.3 Efter mødet skrives et kort beslutningsreferat, der indeholder emner og beslutninger samt fremmødte. Referat udsendes til rådets medlemmer til godkendelse. Referatet journaliseres uden underskrift fra rådets medlemmer.

 

TEGNINGSREGEL

§ 5 Det er den til enhver tid siddende spillestedsleder, der tegner det kunstfaglige råd.

Ikrafttræden 1. januar 2019

Jens Ole Hvid Amstrup

Musik- og Udviklingschef

Michael Vajhøj

Jesper Fleckner Gravholt

Ellen Raunsmed

Thomas Albæk Jacobsen

Return to top of page