Det Musiske Hus
kulturhus og regionalt spillested
Det Musiske Hus er bygget i 2004. Fra 2011 blev DMH en del af den erhvervsdrivende Fond Arena Nord. Huset tager ansvar for at præsentere kulturelle oplevelsestilbud i området – her kan bl.a. opleves: turnerende teater, et bredt udvalg af koncerter med høj kunstnerisk kvalitet og indenfor mange genrer, stand up, foredrag, oplevelser med vækstlagene indenfor musik, drama og billedkunst m.m.
Udvikling af musikken regionalt
Det Musiske Hus har siden 2009 været regionalt spillested med støtte fra Statens Kunstråd. De regionale spillesteder i Danmark har til opgave at udvikle den rytmiske musik lokalt og sikre at publikum bliver tilbudt koncertoplevelser. Det Musiske Hus i Frederikshavn har blandt andet igangsat talentplatforme, festivaler og turneer, eksempelvis: Lydkanten, ALBUM, Live&Lokalt, Squeezebox og Efterklang.
Daglig drift
Huset beskæftiger medarbejdere med kompetencer indenfor service og rengøring, drift og booking, markedsføring og networking, kunstnerisk ledelse og kulturudvikling. Det Musiske Hus er en del af Rådhusøen midt i Frederikshavn – sammen med Rådhus og Bibliotek/svømmehal.
Det Musiske Hus indeholder en foyer med barfaciliteter – og til hver side ligger henholdsvis store sal med mulighed for arrangementer for både siddende og stående publikum fra 100 – 900 pladser; og lille sal med plads til 80 – 210 – ligeledes med fleksible muligheder.
Samarbejde
Musikskolen i Frederikshavn har også lokaler i Det Musiske Hus. Det giver mulighed for masser af samarbejde mellem skolen og det regionale spillested.
Huset er også åbent for alle de lokale arrangører, der har lyst til at skabe arrangementer med rytmisk musik.
DET MUSISKE HUS
Rådhus Allé 98
DK-9900 Frederikshavn