Skip links

Musik & Show

Arena Nord
Det Musiske Hus
Maskinhallen

– venues med plads til stjerner i alle størrelser

Store musikalske navne og shows har flere gange lagt vejen forbi Arena Nord i forbindelse med en turné, og I kan således også trygt lade Arena Nord om afviklingen af et forestående arrangement. Vi har kapaciteten til at rumme flere tusinde koncertgæster og erfaringen til at kunne afholde en koncert, et show, en musical og lignende i verdensklasse.

Arena Nord er altså i ordets mest essentielle forstand et multihus, hvor der er musik, shows samt en lang række andre arrangementer og begivenheder for såvel unge som gamle.

Musik og shows i Arena Nord
– danske og internationale kunstnere

Arena Nord, kulturhuset Det Musiske Hus og Maskinhallen er de tre venues, der tilsammen udgør de faciliteter, vi kan tilbyde koncert- og showarrangører. Hvert venue har sine væsentlige fordele og er oplagte til både store og små arrangementer. Vi har som samarbejdspartner i forbindelse med musik og shows erfaring med både store internationale navne samt mindre og langt mere intime koncerter.

Blandt de navne som vi stolt har præsenteret hos Arena Nord og Det musiske Hus er:

Katie Melua, D.A.D., Rasmus Seebach, Bryan Adams, Thomas Helmig, Beach Boys, Carpark North, Alice Cooper og mange andre danske og internationale kunstnere.

Ligeledes kunne vi i 2015 byde publikum indenfor til den populære Grease-musical med Anna David og Silas Holst i hovedrollerne.

Musik og shows med stærke lydoplevelser

En af de faktorer, der gør Arena Nord og Det Musiske Hus til frontløber, når det gælder afholdelse af musikalske oplevelser i det nordjyske – og i resten af landet – er de lydoplevelser, vi har muligheden for at tilbyde publikum.

Arenaen samt Det Musiske Hus er indstillet således, at lyd og akustik er noget helt for sig. Store stemmer, fede instrumenter og publikums intense tilstedeværelse er altså noget, der tages til helt nye højder i forbindelse med musik, shows og festivaler afholdt i Arena Nord og Det Musiske Hus.

Som nordjysk kulturinstitution står Arena Nord endvidere for populære og ikke mindst anerkendte festivaler såsom Nordic Ink & Brew Festival. Nordic Ink & Brew Festival er to festivaler i én, som finder sted i Arena Nord, hvor der satses på den hyggelige og atmosfærefyldte øl og spiritusfestival i et tæt mix med tatoveringskunsten. Festivalerne byder på et bredt udbud af oplevelser, når du både kan smage lækre øl, lytte til god musik, opleve nogle af verdens bedste tatovører, spise den anerkendte biergarten-buffet og meget meget mere.

I forbindelse med langt de fleste koncerter, festivaler mv., der afvikles i Arena Nord, Det Musiske Hus eller Maskinhallen er der mulighed for at tilkøbe eksempelvis spisning, hjemtransport og deslige. Altså de ekstra detaljer, der er med til at give en endnu mere komplet musikoplevelse.

Derudover tilbydes der ved udvalgte arrangementer og festivaler nøje sammensatte VIP-pakker og -billetter, hvor der er kræset lidt ekstra om den samlede oplevelse. Det kunne være VIP-spisning, afterparty og deslige, hvor publikum tages med endnu længere ind i arrangementets tema.

Afvikling af musik og shows i Arena Nord

Har I spørgsmål til musik og shows i Arena Nord enten som privatperson eller arrangør? Administrationen står klar til at besvare alle tænkelige og utænkelige spørgsmål og kan kontaktes på hverdage i tidsrummet 9-15 på tlf. 96 20 10 50.

#ARENANORD
#DETMUSISKEHUS
#MASKINHALLENFRH
Return to top of page