Møder & Konferencer

Hvad er jeres behov og målsætning med mødet? Hvorledes skal udformningen af selve konferencen se ud? Og hvilket tema og underholdning skal der være til jeres firmafest? Disse spørgsmål og flere til, er dem vi stiller, når I booker konference, mødefaciliteter og andre arrangementer ved Arena Nord. Vi råder over hele tre forskellige lokationer, der er blandt de mest populære i såvel Frederikshavn som resten af Nordjylland, og som hver især har deres egen charme, formål og naturligvis kapacitet.

Konferencefaciliteter til store og små events

Med hele tre forskellige lokationer rundt omkring i Frederikshavn, er der lidt at trække på, når det drejer sig om at tilbyde virksomheder og arrangører de bedst tænkelige rammer for et forestående møde, generalforsamling, konference eller en firmafest.

 

Ved Arena Nord, Frederikshavn er man ikke blot et ud af mange arrangementer. Man er arrangementet. Der bliver skræddersyet fra bunden. Tilpasset til unikke behov og idéer.

Vi bygger simpelthen et “rum i rummet” så det matcher jeres aktuelle deltagerantal.

Vi byder ind med den kreative vinkel, det skæve input eller den skøre idé – alt imens der naturligvis er 1 fast kontaktperson der minutiøs og systematisk sikrer at alle detaljer bliver overholdt både før, under og efter mødet.

 

Fremvisning af konferencefaciliteter 

Hos Arena Nord elsker vi at have gæster. I forbindelse med planlægning af et arrangement er det altid muligt for fremvisning i forhold til valg af de rette konference- eller mødefaciliteter.

 

Fra lokaler til servicering og forplejning, sørger vi for, i samarbejde med jer, at lave en skræddersyet pakke, der tilpasses jeres tanker og behov.

Såvel Arena Nord som Maskinhallen og Det Musiske Hus er udstyret med up-to-date AV-udstyr. Og med personale der håndterer alt fra teknik, lyd og lys in-house, står vi altid til rådighed med afvikling af tekniske opgaver og arrangementer.

Det er dét, vi kalder 360 graders gæstfrihed – jeres garanti for at alting spiller 100%.

 

Arena Nord

Arena Nord råder over 15.000 m2 og er således den største lokation af de tre muligheder. Samtidig er det den største konference-, kultur- og sportsarena nord for Limfjorden.

Konferencefaciliteter:

  • Plads til 4.000 stående eller 2.500 siddende gæster til events
  • Plads til mere end 1.500 siddende konferencedeltagere
  • Konferencerum med plads til 190 siddende deltagere

 

Således er Arena Nord også det ideelle valg til store konferencer med mange deltagende, hvor vi både kan inkludere Skagen og vores omkringliggende naturområder, og har grundet vores 100 årlige kulturarrangementer med kunstnere, komikere og foredragsholdere, et bredt vingefang af interessante samarbejdspartnere.

 

Det Musiske Hus

Indbydende arkitektur og fuldt ud moderne faciliteter – det er det, I får ved at holde jeres konference i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Det er et levende kulturhus og spillested, ideelt til teater, dans, koncerter, mindre udstillinger, produktlanceringer, workshops, møder og naturligvis konferencer – store som små.

Konferencefaciliteter:

  • Plads til 900 stående eller 400 siddende gæster i den store sal
  • Plads til 160 stående eller 120 siddende gæster i den lille sal
  • Indbydende lobby med dertilhørende café

Maskinhallen

Maskinhallen blev opført sidst i 1800-tallet og blev i sin tid brugt som offentlig badeanstalt. Det er et sted med en del år på bagen, som har sin helt egen sjæl, men som samtidig tilbyder fuldt ud moderne faciliteter, som et multihus nu engang skal det. Maskinhallen er det ideelle valg til afholdelse af eksempelvis møder, produktlanceringer, udstillinger og naturligvis konferencer.

Konferencefaciliteter:

  • Plads til 400 stående eller 150 siddende deltagere i Maskinsalen
  • Plads til 150 stående eller 70 siddende i Værkstedet
  • Flere grupperum til 8-40 siddende deltagere