Møder og konferencer

360 GRADERS GÆSTFRIHED I FREDERIKSHAVN

365 dage om året står Arena Nords dedikerede stab parat til at arrangere 360 graders arrangementer for dig. 360 grader betyder, at der er sørget for alt. Hele vejen rundt. Vi hjælper med at skræddersy arrangementet, uanset om det gælder en kongres med op til 2000 deltagere, en messe, et kulturarrangement med 4000 stående tilskuere eller et mere intimt møde. I hjertet af Frederikshavn råder vi over tre lokaliteter udstyret til at imødekomme alle behov med hvert deres markante særpræg: Arena Nord, Det Musiske Hus og Maskinhallen.


ARENA NORD – Frederikshavn
Med sine 13.500 m2 er ARENA NORD den største konference-, kultur- og sportsarena nord for Limfjorden.
Faciliteter:
Plads til 4000 stående eller 2.500 siddende gæster til events.
Plads til mere end 1.500 siddende konferencedeltagere.
Konferencerum med plads til op til 190 siddende deltagere.

DET MUSISKE HUS – Frederikshavn
Det Musiske Hus er et levende kulturhus og spillested med indbydende arkitektur og moderne faciliteter. Ideelt til teater, dans, koncerter, mindre udstillinger, konferencer, produktlanceringer, mindre konferencer, workshops eller møder.
Faciliteter:
Store sal: 900 stående eller 450 siddende gæster.
Lille sal: 160 stående eller 120 siddende gæster.
Indbydende Lobby med café.

MASKINHALLEN – Frederikshavn
Maskinhallen blev opført sidst i 1800-tallet, hvor det fungerede som en offentlig badeanstalt. I dag er Maskinhallen et moderne multihus i hjertet af Frederikshavn. Ideelt til afholdelse af mindre udstillinger, konferencer, workshops og møder.
Faciliteter:
Maskinsalen: 400 stående eller 200 siddende deltagere. Værkstedet: 150 stående eller 100 siddende deltagere. Flere grupperum til 8-30 siddende deltagere.

Afstande: 45 min. til Aalborg Lufthavn. 180 km til Århus. 320 km til Odense. 370 km til København (via Sjællands Odde – Århus). 45 km til Hirtshals færgehavn. 2 timer til Gøteborg
Udstyr: Arena Nord, Det Musiske Hus og Maskinhallen er udstyret med helt up-to-date AV-udstyr. Teknisk personale hjælper med afvikling af arrangementer..

 

VI GØR DET!

Fleksibilitet er kodeordet for Arena Nord. Vi er ikke kun en stemme i telefonen. Vi er din sparringspartner, der byder ind med programforslag, som ordner det praktiske og sikrer en smidig gennemførelse af hele arrangementet. Intet ønske er for småt – eller for stort. Vores netværk omfatter eksterne fordragsholdere, inspiratorer, lokale fortællere og branchens mest specialiserede eventbureauer, der har ekspertisen og kontakterne til også at realisere dine drømme. I Arena Nord har vi således præsenteret både Bill Clinton og Al Gore.

Så tag ikke fejl af attituden: Vi gør det!


SLUT MED KEDELIGE MØDER

Europas største hovedfærdselsåre, E45, ender i Frederikshavn. Og så begynder eventyret! Indenfor kort køreafstand finder man Skagen hvor 2 have og alverden mødes, Råbjerg Mile, gourmetoplevelser og de fantastiske strande, som turister fra hele verden strømmer til for at opleve.

Frederikshavn emmer året rundt af rustik charme og byder på krigsskibe, mågeskrig, historiens vingesus, hyggelige caféer, en bred variation af restauranter, golfbane og fantastisk shopping. Syd for byen troner Kattegatskystens perle, Sæby, byen ved havet, er indbegrebet af dansk købstadsidyl. Sæby kan være rammen om en uforglemmelig aftenudflugt …


SOV SØDT

Er du til sovepose eller himmelseng?

Takket være beliggenheden som ”færgernes metropol” råder Frederikshavn over en meget stor hotelkapacitet. Der er noget for enhver smag og pengepung. Dan Hostel, ”sportsindkvartering”, elegante byhoteller og Nordjyllands største hoteloplevelse: Scandic The Reef, som byder på et gigantisk vandland med monsunregn, tropehede og caribisk stemning. Vi finder den helt rette løsning til dine deltagere.

Læs mere om hotellerne i nærheden af Arena Nord


 

Kontakt os: Har du spørgsmål til arrangementer, så kontakt administrationen i Arena Nord.
Åbningstider: Mandag til fredag 11-15  -  Telefon 9620 1050.
Ved henvendelse angående salg, kontakt salgs ansvarlig Line Boel, telefon 22 28 63 43 eller mail: line@arenanord.dk.
Teknik og service: Ved henvendelse angående sceneteknik/produktion eller drifts- og serviceforhold: Teknisk chef Morten Sønderskov, tlf. 23 31 28 43 eller mail: morten@arenanord.dk