Skip links

Om Festivalen

Nordic Brew Festival kører for 5. år i træk og denne gang har vi skruet ekstra op for udvalget og kræset for detaljen, så I kan få en helt forrygende øl- og spiritusoplevelse.

Bryggere og udstillere tager deres bedste varer med, så der bliver rig mulighed for at få smagt på en masse lækker og interessant øl, brygget på naturens skattekammer. Der er også rig mulighed for at smage på lækre gin, whisky, rom og andre spiritusser. Så tag vennerne med til årets hyggeligste festival og smag jer igennem humleuniverset!

Nordic Brew Festival er et arrangement, der har fokus på at introducere øl og spiritus i alle afskygninger, og hvor der kan smages og hygges med vennerne i tilbagelænede omgivelser med god musik, lækker mad og et hav af vidunderlige øl.

Arena Nord har sat rammerne for en forrygende weekend, hvor der bliver nippet til de våde varer, smagt på specialiteter og talt om øl i en uformel atmosfære med masser af passionerede mennesker.

De entusiastiske brygmestre og udstillere vil guide jer igennem en verden af smagsnuancer med over 300 unikke øl og et væld af gin, tonics, whisky og rom.

Få pirret smagsløgene i en weekend med gode oplevelser og gode minder.

Den autentiske stemning skabes med atmosfærefyldt livemusik, foredrag med spændende ølentusiaster, sjove og skæve konkurrencer og det hyggeligste samvær.

Tag vennerne eller kollegaerne med på opdagelse i humlens smagfulde univers
En særlig fornøjelse ved Nordic Brew Festival er, at man får lov til at smage på varerne. Her er der rig mulighed for at købe ølpoletter, som du kan veksle til liflige smagsprøver ved de forskellige stande. Smagsprøverne får du skænket i det flotte smageglas, som udleveres ved indgangen.

Dorthe Brassøe

Projektleder
Return to top of page