Sjove mænd med slips – og Dario

PER PALLESEN, FLEMMING JENSEN, AMIN JENSEN OG DARIO CAMPEOTTO – AKKOMPAGNERET AF KAPELMESTER ØYVIND OUGAARD

Nu får danskerne muligheden for et vidunderligt gensyn med nogle af de største klassiske revyfigurer – men sat op i nye rammer.
Sjove mænd med slips er et humoristisk show, hvor Amin Jensen, Per Pallesen, Flemming Jensen og Dario Campeotto på skift indtager scenen med morsomme monologer og evergreens. De fire herrer vil levere et skønt mix af stand-up, sketches og melodiøse sange.

Det hele vil på fineste vis blive akkompagneret af kapelmester Øyvind Ougaard.

Blandt mange kendte og elskede figurer vil publikum gense Mathiesen i skikkelse af Per Pallesen, der kommer forbi og afslører “what he has in his task today”. Man vil bl.a. også opleve Flemming Jensen’s monolog om skolelæren, der har det svært med alle nedskæringerne. Bogstaver der bliver skåret væk, så sproget bliver noget amputeret. En monolog der i sin tid gjorde Flemming Jensen populær i hele landet efter hans første TV-optræden.

Derudover vil det vise sig, om det vil lykkes den ene Jensen at forhindre den anden Jensen i at synge opera. Disse og mange andre grinagtige indslag venter publikum i dette ”det bedste af det bedste-show”.

- Og så må vi jo endelig ikke glemme Dario, der skiller sig ud i forhold til de andre og derfor må finde sig i en form for kærlig mobning hele showet igennem.

 

 

Del

Sjove-mænd-med-slips---og-Dario_arenanord_2