Northern Assembly

NORTHERN ASSEMBLY er – som navnet antyder – en forsamling af nordiske musikere med en fælles kærlighed til historier og musik.

Netop historiefortælling er en kerneværdi i NORTHERN ASSEMBLY, som består af sangskriverduoen Andreas Bevan og Dina Danielsdatter, der begge er vaskeægte verdensborgere.
De er opvokset alle andre steder end i Danmark – fra den idylliske engelske landsby, til Atlanterhavets vilde Færøerne, til de smukke norske fjelde og til Afrikas højland i Etiopien.

NORTHERN ASSEMBLYs noget uklare fornemmelse af hvor ’hjem’ er, giver perspektiv til deres sange som fortæller om hjemve, om at længes og søge efter håb og fred.

I samspil med Jens Hedegaard og Jesper Smalbro skabes der i NORTHERN ASSEMBLY skøn melodisk nordisk folkmusik, der leder tankerne hen på sangskrivere som Simon & Garfunkel og bands som Mumford & Sons.

NORTHERN ASSEMBLY har udviklet sig stærkt de sidste år og ud-over bl.a. at have spillet på SPOT15,16 og 17, Tønder Festival og Nordklang Festival i Schweiz har de vundet den aarhusianske Fatter Eskil pris i efteråret 15.

 

Del

Northern assemply_Thumbnail