Lisbeth Zornig Andersen

Arena Nord
Harald Nielsens Plads 9, Frederikshavn
Kl. 19:00 til 21:00
Opstilling: Unnumereret Siddende
Kontakt: (+45)9620 1050
Type:
kr. 233,50 inkl. billetgebyr

Lisbeth Zornig Andersen

Foredrag: Konference 1

Fra vred til voksen

Følg Lisbeth Zornig Andersens til tider ufrivillig morsomme og grænsende til groteske forsøg på at navigere i voksentilværelsen, når man står med et ben i både underklassen og middelklassen. Synes du selv livet kan være besværligt? Hør Lisbeths kneb for at falde i med omgivelserne og undgå katastroferne.

————————————–

Foredrag af Lisbeth Zornig om mønsterbrydning på godt og ondt. Foredraget tager udgangspunkt i Lisbeths nyeste bog, bestselleren ”Zornig – fra vred til voksen”, om at leve et til tider ret rodet og ukønt liv som karrierekvinde, mor, hustru og offentlig person, når man har en hel del unoder med i bagagen fra en utæmmet barndom i den sociale skyggeside af samfundet.

Lisbeth Zornig Andersen voksede op i et hjem præget af seksuelle overgreb, vold og fattigdom, men fik alligevel en universitetsuddannelse som økonom, blev mor til fem børn, gjorde karriere i IT-branchen og blev børnerådsformand.

Umiddelbart lyder det som en lykkelig fortælling. Men her fortæller Lisbeth om vrangsiden, når barndommen kaster lange skygger ind i voksenlivet, hvor skam, angst, mistillid, søvnbesvær og grænseløshed er faste følgesvende.

Foredraget er personligt og ærligt, og rummer både tragikomiske anekdoter og mere alvorlige beretninger om, hvor kompliceret det kan være at begå sig, fordi hun stadig ikke mestrer middelklassens koder til fulde. Desuden gennemgår Lisbeth forskellige former for senfølger af en svær barndom, ligesom hun kommer med en række anbefalinger til at mestre udfordringerne.

Foredraget henvender sig til alle, der kæmper med livet på ulige vilkår, men også til dem, der lever sammen med eller arbejder fagligt med mennesker, der ikke fik helt det samme med i bagagen, som de fleste.

Sted: Arena Nord, Harald Nielsens Plads 9, 9900 Frederikshavn

Tid: Foredraget afholdes den 19. november fra kl. 19 til 21 med en pause undervejs

Det vil være muligt at købe bøger under foredraget.

Om bogen

Dansk Psykologisk Forening skriver:

“Jeg vil klart anbefale bogen, den er bredt relevant og vil kunne inspirere mange, både fagfolk og personer med udsat baggrund til at bryde tabuer og komme til forståelse med hinanden, hvilket kan bibringe til tiltrængt empowerment.”

 

Line Lerche Mørck, cand.psych., ph.d.

Læs hele anmeldelsen her.

Læserne af ”Fra vred til voksen” skriver:

⭐⭐⭐⭐⭐

En dybt vedkommende bog, som burde være pligtstof på alle sociale uddannelser. Den nuancerer begrebet mønsterbryder, med en glimrende beskrivelse af hvordan senfølger er en løbende proces, for at forstå, lære og bruge den adfærd og de sociale koder, som for andre er en selvfølge. Den er velskrevet, varm og solidarisk overfor målgruppen.

⭐⭐⭐⭐⭐

Endelig en bog der er værd at klistre i panden! For jeg har brugt så mange ord for at forklare hvad der er galt… nu vil jeg nøjes med at pege på min pande… Så  til alle jer terapeuter og psykologer, der fik mig til at tæske sofaer og tale med stole… det hedder senfølger! Så en tur rundt i Ide Møbler er ikke nok! Og min krop kan stadig ikke blive skrevet om i Bo Bedre for den er ikke rar at være i.  Nej jeg er ikke vred fordi i ikke forstod mig.. for jeg forstod ikke selv, men det gør jeg nu.

⭐⭐⭐⭐⭐

NU forstår jeg bedre mit reaktionsmønster… 54 år gammel.  Tak Lisbeth, for endelig at åbne op for den ‘kasse’.

⭐⭐⭐⭐⭐

Igen en dybt vedkommende bog fra Lisbeth der ikke er til at lægge fra sig, når man først er i gang. Hudløst ærligt beskriver hun de senfølger og skader der følger hende på en fantastisk usentimental måde, hvor formålet ikke er at skabe medfølelse, men oplyse. Hun giver stemme til os ramte, skaber mulighed for at spejle sig og gør det så meget nemmere at acceptere og arbejde med egne personlige traumer, der udtrykkes forskelligt hos alle.

⭐⭐⭐⭐⭐

Jeg læste “Fra vred til voksen” på én dag, trods en oftest svigtende koncentration p.g.a. senfølger. For hver en side fangede mig, ramte mig med genklang. Og for en tid var jeg ikke alene. For en tid følte jeg mig forstået og ikke nær så anderledes/forkert. Jeg mærkede håb i genkendelsen, og jeg både græd og lo undervejs gennem bogen.

⭐⭐⭐⭐⭐

Jeg har ventet på at bogen skulle udkomme og den var endnu bedre end forventet. Jeg har længe gået og undret mig over, hvordan hun bar sig ad med at komme sig helt og slippe af med alle dæmonerne. Lisbeth skriver åbent og ærligt omkring livets glæder, samt de udfordringer der stadig er i hendes liv.  Det har været en stor oplevelse at læse bogen og vil med glæde anbefale både jægersoldater samt fagpersoner at læse den :-

Arrangøren oplyser

Sted: Arena Nord, Harald Nielsens Plads 9, 9900 Frederikshavn Tid: Foredraget afholdes den 19. november fra kl. 19 til 21 med en pause undervejs Dørene åbnes kl. 18:30. Billetter kan bestilles via EAN – send mail til booking@husetzornig.dk med antal deltagere, navn og adresse, samt EAN nummer, der pålægges et administrationsgebyr på 25 kr. pr. faktura. Arrangøren forbeholder sig ret til at aflyse arrangementet i tilfælde af sygdom eller lignende, i hvilket tilfælde billetbetaling automatisk refunderes.

KONTAKT OS!