Laura Mo

Maskinhallen
Skolegade 8, Frederikshavn
kl. 20:00 Døre åbner en time før koncertstart
Opstilling: Cafe- siddende unummeret
Kontakt: (+45)9620 1050
Type: Pop
kr. 220,00 inkl. billetgebyr

Laura Mo

Gennembrud for den nordjyske sanger, sangskriver og musiker.

På forunderlig vis, lykkes det altid for Laura Mo, at nå utroligt tæt på sit publikum. Hun formår, under hele sin koncert, at holde hele salen i et kærligt jerngreb. Dette uanset om man oplever Laura som solist eller hun optræder med sit band. Laura Mo er en virkelig original artist, og hendes koncerter er på samme måde en ret enestående oplevelse, som man efterfølgende nok aldrig helt kan ryste af sig.

Laura Mo spiller bl.a. guitar, 5-strenget banjo, klaver, stortromme og synger. Sangene er på dansk og imellem numrene, er der altid plads til historier og spontane indfald. Hun startede med at spille på barer og caféer i Vendsyssel, hvor hun er født og opvokset. Men selv om rødderne er forankret i det nordjyske, er hun en berejst lady med hang til især amerikanske highways, som hun mange gange har cruiset. Kærligheden til de amerikanske rødder skinner igennem i Lauras optræden, hvor musikken har strejf af rhythm and blues, ubekymrethed og længsel. Lyrikken er dansk og underfundig. En anmelder på Tønder Festival 2017 skrev: ”Laura Mos særkender er hendes smukke, lyse ungpigestemme og hendes velskrevne danske tekster, hvor poesi møder humor på et hverdagspræget, mundret dansk. Et godt eksempel er sættets tredje sang, en ironisk hyldest til Leonard Cohens tidligere manager Kelly Lynch, der stjal alle hans penge, så han var nødt til at tage ud at turnere for første gang i 15 år – til glæde for os alle. Et andet, lidt mere alvorligt, er ”På Perronen”, en historie om en kvinde, der venter forgæves på sin elskede på en station, og om hvad hun gør, da hun indser, at hun er blevet droppet.”

Lige nu storhitter Laura med sin første single ”STEPPEBRAND” fra det kommende album af samme navn. STEPPEBRAND er lige nu blandt de sange som spilles allermest på DR P4
Det nye album udkommer 6.april. 10 spritnye sange. Efter forhåndsudtalelserne at dømme, vil flere af disse være potentielle storhits.
Laura Mo Band består af Laura, på vokal og et hav af forskellige instrumenter, samt bassist og guitarist.

 

SUPPORT

 

Mirja Klippel (FI)

Mirja Klippel har støt opbygget sig et navn på den internationale sangskriverscene. Med en
EP og en Danish Music Award Folk i kategorien Årets Sangskriver (2016) bag sig, er hun nu
klar med sit første fuldlængde album, River of Silver.

Sangskriveren Mirja Klippel gør sig indenfor melodiøse og poetiske sange, der bæres frem af et dæmpet og nærværende udtryk. Musikken sættes i scene af hendes insisterende vokal og akustiske guitar, som understøttes og bakkes op af hendes faste musikalske samarbejdspartner, Alex Jønssons vokal og elektriske guitar. Og live er musikken en helt
særlig og intim oplevelse, hvor man løftes og fanges ind af de atmosfæriske lydbilleder og dragende sange.

Med River of Silver har Mirja Klippel skabt et album, der med udspring i det nære og personlige trækker linjer, ikke bare til den omliggende verdens sociale uretfærdighed og snærende bånd, men også til håbet om en bedre fremtid.

Som hun selv siger: ”Jeg skriver sange for at få verden til at give mening. Om mennesker, deres følelser og handlinger… og konsekvenser. Min egen historie og fremtid.”

Mirja Klippel har de seneste år turnéret intensivt i ind- og udland, og optrådt i alt fra stuer i
Østjylland, til trækirker i Finland og etablerede festivaller i bl.a. Grønland. I 2019 tager hun på en større turné, der – udover Danmark – bl.a. bringer hende til Tyskland, Finland og Rusland.

”Jeg er begyndt at forvente mig intet mindre end det ypperste fra de to og endnu engang blev hverken jeg – eller publikum – skuffet” – Artist in the Spotlight (blog)

“…Klippel får sangen til at lyde som en drøm. Publikum er tryllebundet, fornemmer de sidste
vibrationer i rummet, inden de, mange sekunder senere, bryder ud i applaus. ‘Smukt!’ sukker de.” – Hannoversche Allgemeine Zeitung

Fakta om Mirja Klippel – Født 1987 i Finland – Bosat i København
Kåret som ’Årets Sangskriver’ ved Danish Music Awards Folk i 2016
Diskografi: Lift Your Lion (EP 2016) River of Silver (Album 2018)

 

KONTAKT OS!