Katinka

Med sjælesøgende sange har Katinka på kort tid vundet såvel KarriereKanonen som en Steppeulv i kategorien ’Årets håb’. I foråret kom debutalbummet fra et egenrådigt band, som uden hensyn til at lave hits eller se hotte ud, kaster sig ud i stormfulde højder af lyd og ned i lyriske afgrunde, hvor alle de små forbitrede følelser flyder fortvivlede rundt.

Bandets poetiske og eksperimenterende popmusik har ikke bare ramt radiostationernes playlister, men også landets spillesteder, hvor bandet har spillet for fulde huse over hele landet i forbindelse med forårets albumtourné – nu er de klar til at tage en tur mere, KATINKA kan opleves live over hele landet i oktober og november.

Katinka – Fakta

Bandet blev grundlagt i 2012.

Vinder af KarriereKanonen 2015.

Vinder af Steppeulven 2017 i kategorien ’Årets håb’.

Katinka er nomineret til Gaffa Prisen 2016 i fire kategorier – herunder ’Årets danske band’.

Tidligere udgivelser: ’I røntgen’ (EP, 2014), ’Lufthuller’ (EP, 2016)
Katinka består af: Katinka Bjerregaard (vokal, ukulele), Simon Ask Ladekarl (guitar, produktion), Marie Hageltorn Christiansen (keys, kor) og Tobias Pedersen (trommer).

 Katinka,-nyt-billede2_arenanord

Katinka er i virkeligheden et band, der ud over Katinka Bjerregaard (sang og ukulele) består af Simon Ask Ladekarl (guitar og produktion), Marie Hagel- torn Christiansen (keys og vokal) og Tobias Pedersen (trommer).

Katinka udgav i 2014 debut EP’en “i Røntgen”. EP’en blev indspillet Simons stue på Nørrebro – og siden da er det gået stærkt.

Katinkas poetiske og eksperimenterende popmusik, der benytter alt fra stueorgel, skabe, lamper, støvsugere og hårspænder til at skabe lyde, har bl.a. fået airplay på P3 og P6, en 3. plads på Det Elektriske Barometer. I sommer blev hun udråbt som dette års vinder af KarriereKanonen og hun har netop optrådt til Kronprinsparrets prisfest på Kulturværftet i Helsingør – det går stærkt for den spirrende sangerinde.

Tekstuniverset er en vigtig del af Katinkas udtryk – alle teksterne er på dansk og er bilag og udklip fra Katinkas egen dagbog. De kan beskrives som røntgenfotografier af personlige tanker og følelser – men trækker samtidig tråde tilbage til store danske digtere som Frank Jæger, Morten Nielsen og Tom Kristensen.

Live leverer KATINKA et inderligt og karismatisk show, der efter deres SPOT-koncert fik Politiken til at skrive: “…med en klang af Daimi og kontant attitude som Yvonne fra ’Olsen-Banden’ gjorde Katinka det, alle sammen håbede på: Skilte sig ud.” Politikens anmelder kvittererede med 4 hjerter.

P6-vært Henrik Aagaard har derudover tidligere – efter at havet overværet en koncert – udtalt i radioen: “Det var fantastisk at se denne næsten uprøvede kunstner simpelthen overtage det her rum med en simpelthen kolossal charme” og sammenlignede i samme åndedrag Katinkas tilstedeværelse på scenen med Joe Cockers.

 

Del

Katinka_arenanord4