En ny og bedre Jakob Sveistrup

Mange tænker DMGP, når de hører hans navn og alle kan nynne med på pophittet fra dengang, men pop’en har han lagt bag sig og erstattet den med en moden, skarp og velkomponeret soul/funk krydret med lidt blues’ede toner hist og hér.

I 2016 udgav Jakob Sveistrup således sit første album i mange år og satsede hermed butikken ved at gå tilbage til den genre hans sjæl og hjerte brænder for, nemlig Soul. Albummet fik den rammende titel “All In/All Out” og blev startskuddet til en ny, mere moden og mere ægte Sveistrup.

Og Anmelderne ku’ li’ det de hørte!

GAFFA skrev: -kunne tyde på, at han har valgt den første vej, musikerens. Og det er fedt for os, der har forladt skolen. Især fordi Sveistrup byder på meget, meget lovende takter på All In / All Out.

“Accompany Me” er simpelthen et af de bedste bluesnumre, der er udgået fra Danmark i mange år!

 

BT skrev:

-Overskud giver musikken dynamik og højt til loftet. Og overskud er der masser af på Jakob Sveistrups nye album – hans første i ti år.

-All In/All Out’ er et indbydende album, der ved hver gennemlytning byder på mere.

 

Dermed har Sveistrup brudt DMGP-forbandelsen og skal således blandt andet spille på både Jellingfestivalen og Smukfest i år.

Til sommer går Jakob desuden igen i studiet og indspiller endnu et album, der bærer arbejdstitlen “Jakob 2.0″ Albummet udkommer i efteråret og vi er sikre på at blive præsenteret for et udvalg af både sange fra “All In/All Out” og dette album 2, når han gæster Maskinhallen d. 7.oktober 2017.”

Del

allinallout_arenanord

jakobsveistrup_arenanord2