“DEN NØGNE SANDHED – Klædt af til skindet”

Den Nøgne Sandhed alias Mikkel Schrøder Uldal, Joakim Knop, Farshad Kholghi og Gordon Kennedy introducerede sidste år danskerne for et helt nyt show. Med en blanding af musikalsk comedy, stand-up og koncert begejstrede de fire velklædte gentlemen både anmeldere og mere end 25.000 danskere. Nu er de klar med et nyt show, de kalder Klædt af til skindet. Showet har premiere på Bremen Teater den 9. februar 2017.

Ideen om Den Nøgne Sandhed opstod i 2011, men det var først fire år senere, at det første show så dagens lys. Den Nøgne Sandhed er et hamrende sjovt og musikalsk comedy-show. Et show om alt det kvinder gerne vil vide om mænd, og alt det mænd ikke vil have, at kvinder skal vide om dem.

Til februar 2017 er de fire klar med deres nye show Klædt af til skindet – og om man skal tage det i bogstaveligste forstand, må tiden vise.

Vi er blevet ældre, klogere, sjovere og tungere og vi står alle ved skilleveje i vores liv. Og det er altså hamrende morsomt, siger Mikkel Schrøder Uldal og fortsætter:
Ligesom sidst har vi vores ’koner’ med på skærmen, og deres syn på os mænd rammer plet!

 

 

kone8_arenanord

En fantastisk start
Over 25.000 publikummer landet over indløste billet til Den Nøgne Sandheds sidste show Nu skal sandheden frem. Også hele Danmark kunne se med, da deres første show rullede over skærmen på TV2 i januar måned.
Anmelderne var ikke bare begejstret for de fire entertainere og deres timing, men også for deres tekstunivers og musik der var med til at signalere, at Den Nøgne Sandhed ikke bare er hamrende sjovt, men også er af høj kunstnerisk kvalitet.

Profiler på Den Nøgne Sandhed

Mikkel_arenanord

Mikkel Schrøder

Sanger, musiker, skuespiller og entertainer. Mikkel Schrøder er 41 år og særligt kendt for sin værtsrolle i DR´s program Snushanen, hvor han omkring 250 gange har underholdt børn med fantastiske faktabaseret fortællinger om dyr. Derudover har han medvirket i en række reklamefilm, lavet koncerter med blandt andre Radio Symfoniorkestret, været producent og skuespiller på revyen Pejseshow og er på tour med sit eget band, Mikkel Schrøder & Verdensklasse.

Det var Mikkel, der i sin tid opfandt Den Nøgne Sandhed, samlede truppen, og det er også ham, der holder de musikalske tråde sammen i showet.

Joachim_arenanord

Joakim Knop

Den 44 årige operasanger, musicalsanger og skuespiller, Joakim Knop, er uddannet fra Operaakademiet ved Det Kongelige Teater, men har udover sit virke som operasanger optrådt i en række musicals, blandt andre Askepop og Elsk Mig i Nat. Som skuespiller startede han sin karriere med filmen Drengene fra Sankt Petri, og siden da er det blevet til 18 spillefilm, hvoraf han måske er særligt kendt for sin rolle som Peter i Kærlighed ved første hik.

 

Del

dennoegnesandhed_arenanord
Farshad_arenanord
Farshad Kholghi

Skuespiller, komiker, debattør, entertainer og foredragsholder. Farshed Kholghi er 45 år og var i 0´erne en meget markant klummeskribent, der ofte har deltaget i den offentlige debat indenfor områderne integration og islam. Nu har han valgt at bruge sin energi på at skrive komedier om alvorlige emner. Han er også kendt for en række teaterforestillinger, film og revyer. Han har været en del af Pejseshowet, har medvirket i blandt andre Nordkraft og Pizza King.

Gordon_arenanord

Gordon Kennedy

Den 48 årige komiker, skuespiller og manuskriptforfatter er både uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og TV-serie manuskriptforfatter fra Filmskolen.
Gennem tiden har han været tilknyttet forskellige teatre, primært indenfor revygenren. Han slog for alvor sit talent fast, da han sammen med Timm Vladimir skabte komiker-duoen Timm & Gordon. Derudover har han medvirket i en række film og TV-serier, blandt andre filmene Pusher, Far til fire – på japansk og Alle for èn og TV-serier som Langt fra Las Vegas, Skjulte Spor og Bryggeren. Desuden har han også medvirket i forskellige TV-programmer som Live fra Bremen, Den Blinde Vinkel og Til middag hos.