Årets GULD Harald 2023
Årets GULD Harald 2023
Uddeling ved Åbningen af Cup No. 1 i Frederikshavn
Prisen vil hvert år blive uddelt i forbindelse med Åbningen af Cup No. 1 i Frederikshavn, hvilket i 2023 vil sige mandag den 12. juni kl. 18.
Prisen gives til en person eller en klub som har gjort en forskel indenfor fodboldverdenen, og gerne en modtager som har eller har haft et internationalt perspektiv og med relation til Nordjylland.
Prismodtageren SKAL kunne møde til uddelingen mandag d. 12. juni 2023 kl. 18 i Arena Nord.
Indstillinger til prisen skal sendes på mail til: guldharald@arenanord.dk, sidste ansøgningsfrist 1. maj 2023.
Program
Kl. 18.00: Velkomst Pauli Jørgensen F.f.I – Tordenskjoldsgarden spiller 2 numre
Kl. 18.10: Første taler borgmester Birgit Hansen
Kl. 18.15: Per Malmberg fortæller historien bag, Introduktion af prisen / statuen -Tordenskjoldsgarden spiller 1 nummer
Kl. 18.25: Spar Nord Bank – Morten Kock
Kl. 18.30: Rudi Nielsen – tildeler statue til prismodtager
Kl. 18.45: Tale – prismodtager
Kl. 19.00: Gratis pølser / Øl og sodavand til alle
Kl. 19.00: Musik på Forpladsen og deltagerne til Cup No. 1 marcherer forbi statuen af Harald Nielsen
Kl. 20.00: Afslutning
Statue / donation til prismodtageren
Spar Nord og Familien Nielsen har i samarbejde med Arena Nord og Nordjyske medier stiftet en ny fodboldpris i Nordjylland. Prismodtageren modtager en lille udgave af den flotte statue, som i 2018 blev afsløret på forpladsen ved Arena Nord i Frederikshavn, en statue som er udført af den internationale billedhugger Christian Svendsen. Statuen til prismodtageren er skænket af Rudi og Harald Nielsen Holding og har en værdi på kr. 25.000. Derudover vil årets Guld Harald modtage kr. 25.000 i kontanter.
En årlig fodboldpris til ære for fodboldlegenden Harald Nielsen som jo er født og opvokset i Frederikshavn. Læs mere her
Tidligere modtager af ÅRETS GULD HARALD:
Årets Guld Harald 2019: David Nielsen – Cheftræner AGF
Årets Guld Harald 2020: Peter Møller – Fodbolddirektør – DBU
Årets Guld Harald 2021: Søren Frederiksen F.f.I., AaB, Viborg FF
Årets Guld Harald 2022: Fortuna Hjørring
Årets Guld Harald 2023:
Harald Nielsen Født den 26. oktober 1941 i Frederikshavn – Spillede i 1959 Frederikshavn i den bedste liga i Danmark og blev samtidig topscorer i ligaen. Debuterede på det Danske fodboldlandshold i 1959 kun 17 år gammel, og er stadig den yngste debutant på Landsholdet. I 1960 var han med til sammen med Landsholdet at vinde OL sølv og blev turneringens topscorer med 6 mål. I 1961 blev han professionel i Bologna FC – Bliver i to år topscorer i Serie A i Italien og vinder det Italienske mesterskab med Bologna i 1964. I 1967 indgår Bologna og Inter Milano en handel om Harald Nielsen som på det tidspunkt gjorde Harald til verdens højst betalte fodboldspiller.
Harald sluttede sin karriere i 1970 i Sampdoria og opbygger i årene efter sit erhvervseventyr.
Harald Nielsen døde desværre den 11. august 2015.
I 2016 blev pladsen foran Arena Nord navngivet Harald Nielsens Plads og i 2018 blev Statuen af Harald Nielsen afsløret efter den flotte donation fra Spar Nord fonden på 1.7 million.
Spar Nord Fonden ønsker at styrke fællesskabsfølelsen og samhørigheden mellem mennesker, så det mærkes og får betydning for hver enkelt.
Vi vil medvirke til at skabe flere værdifulde fællesskaber, hvor man kan høre til og føle sig som en del af noget betydende. Vi støtter fællesskaber inden for kultur, social og fritid med donationer, som gør en reel forskel for mennesker, for foreninger og for fællesskaber.
Gode fællesskaber er dem, der mærkes.
Billedhugger Christian Svendsen – Statuen af Harald Nielsen er i tæt samarbejde med Enke Rudi Nielsen – Spar Nord og Arena Nord, udført af den internationale kunstner Christian Svendsen fra Ålbæk. Christian Svendsens vej til dagens kunstneriske udtryk har været lang, gennem ligeværdig emotionelle udtryksformer som udøvede musiker og komponist.
Christian Svendsen har udført en lang række udsmykningsopgaver i ind og udland. Her kan nævnes: d .5.2 meter høje bronze skulptur ”vilje og vækst” som er landemærke for Norsk Rehabiliteringscenter. Den er placeret på Rauland Rehabiliteringscenter AiR, efterfølgende er der kommet 10 store bronze skulpturer mere i deres skulpturpark. Endvidere kan nævnes flere kirkeudsmykninger, virksomhedsudsmykninger med mere .
Komiteen som udpeger modtageren af Årets GULD Harald:
Enke Frue efter Harald Nielsen: Rudi Nielsen
Områdedirektør i Spar Nord: Morten Kock
Ejendomsmægler og tidligere 1. div spiller: Jens Jørgen Calundan
Chef for Public Affairs Dansk Idrætsforbund: Poul Broberg
Tidligere 1. divisionsspiller i F.f.I.: Pauli Jørgensen
Adm. Direktør Arena Nord: Per Malmberg
Arena Nord – er med de mere end 15.000 m2 og ca. 450.000 årlige gæster, Vendsyssels største oplevelsescenter. Arena Nord blev indviet 5. februar 2005, hvor rigtig mange mente man hvis lige havde for store ambitioner – Det er siden til fulde blevet bevist at rammerne kan fyldes ud med en fantastisk blanding af Sport – Musik – Shows – Messer – Event samt Møder og konferencer.
Arena Nord beskæftiger i 26 medarbejdere.
Et lille tilbageblik:
David Nielsen nuværende ligatræner i AGF kåret som den første modtager af fodboldprisen ”Årets Guld Harald 2019” i Frederikshavn.
Siden Guld Haralds død 11. August 2015 (73 år) – er han blevet hædret i sin fødeby Frederikshavn, først i oktober 2016 med navngivningen af Harald Nielsen Plads på forpladsen ved Arena Nord i Frederikshavn, og den 9. juli 2018 blev der rejst en 2 meter høj statue i bronze af Harald Nielsen på pladsen. Statuen er lavet af den nordjyske kunstner Christian Svendsen fra Aalbæk.
Fortsættelsen af hædringen kulminerede i dag den 8. juli med den første kåring af “Årets Guld Harald”, en fodboldpris som gives til en person, hold eller klub med relation til Nordjylland og som gerne må have haft et internationalt perspektiv. Prismodtageren fik en kontakt belønning på kr. 25.000 skænket at Spar Nord fonden og en miniudgave af statuen i bronze til en værdi af ligeledes 25.000 skænket af Rudi og Harald Nielsen Holding.
Prisen blev uddelt i forbindelse med åbningen af den store internationale fodboldturnering Cup No. 1 i Frederikshavn – hvor alle deltagerne i forbindelse med indmarch – marcherede forbi den flotte statue af Harald Nielsen.
Årets prismodtager blev den nuværende Ligatræner i AGF
DAVID NIELSEN
David Nielsen er opvokset i Skagen – spillede fire år som ungdomsspiller i Frederikshavn f.I., inden han som 17-årig skrev professionel kontrakt med OB. Efterfølgende har David Nielsen spillet 4 år i FC København (108 kampe og lavede 36 mål) – Han nåede også at spille for de engelske klubber Grimsby, Wimbledon og Norwich City for efterfølgende at vende retur til Danmark i 2003 hvor han skrev kontrakt med AAB, for hvem han nåede at spille 40 ligakampe og score 17 mål. Han sluttede sin aktive karriere i Norske Brann i 2010.
Derefter startede en trænerkarriere først som assistenttræner i Norge og efterfølgende cheftræner for ligaklubben Strømgodset 2014-2015. I 2015 vendte David igen mod Danmark og blev Cheftræner for Lyngby BK som han først førte op i ligaen og året efter fik Lyngby Bronzemedalje med Davis som træner. I 2017 blev David hentet til AGF efter fyringen af Glenn Riddersholm og i sidste sæson opnåede AGF vel en af de bedste sæsoner i mange år stadig med David Nielsen som cheftræner. Når den nye sæson går i gang i juli måned, bliver det David Nielsens tredje sæson i cheftrænerstolen i AGF.
Harald Nielsen
Harald Nielsen spillede alle sine ungdoms år i Frederikshavn f.I. Og i 1959 var han som kun 17-årig med til at føre Frederikshavn op i den bedste liga – 1. Division. Samme år debuterede Harald Nielsen på det danske landshold – stadig kun 17 år og den dag i dag stadig den yngste debutant på et dansk fodboldlandshold.
I 1960 deltog det danske landshold i OL i Rom med Harald Nielsen som den store spiller, og Harald proklamerede inden OL, at holdet gik efter OL GULD – deraf tilnavnet Guld Harald. Danmark fik OL sølvmedalje med Harald Nielsen som topscorer med 6 mål. Harald Nielsen opnåede kun at spille 14 landskampe og scorede 15 mål, da man ikke kunne spille på landsholdet når man var professionel.
Efter hjemkomsten fra OL blev Harald Nielsen professionel som en af de ganske få danskere i italienske Bologna, for hvem han nåede at spille ialt 157 kampe for og lavede 81 mål (1961-1967) og to år i træk blev han topscorer i den stærkeste liga Serie A. I 1964 blev Bologna tilligemed Italienske mestre. Sidenhen blev Harald Nielsen solgt til Inter (på det tidspunkt var Harald Nielsen verdens dyreste fodboldspiller), ligesom han også nåede at optræde for Sampdoria inden han i 1971 måtte indstille sin karriere i 1970 som følge af store rygproblemer.
Efter endt fodboldkarriere startede Harald Nielsen med succes sin egen import virksomhed med italienske lædervarer sammen med Rudi Nielsen. I 1992 – 1997 var Harald Nielsen desuden bestyrelsesformand for FC København, og fortsatte indtil 2006 som alment bestyrelsesmedlem og blev FCK’s første æresmedlem. Harald Nielsen blev i 2010 optaget i fodboldens Hall of Fame.
Arena Nord Frederikshavn
Frederikshavns store idræts- og kulturcenter, som ligger lige ved siden af Frederikshavn Stadion, hvor Harald Nielsen spillede, og derfor er statuen placeret der. Arena Nord har hvert år over 500.000 gæster til store idrætsstævner – kulturarrangementer – messer samt møder og konferencer. Arena Nord har i alt 6 håndboldbaner – 30 badmintonbaner – mødelokaler til alt mellem 10 og 1.500 personer og har i alt 26 fuldtidsansatte medarbejdere, som knokler for at være med til at sætte Frederikshavn på landkortet både nationalt, men også internationalt, for derved at være med til at skabe vækst i Frederikshavn Kommune. Arena Nord blev indviet februar 2005 og har et bygningsareal på 15.000 m2. Arena Nord har bl.a. været vært for Nordic Fight Night by Team Sauerland hele 7 gange – Arrangeret MMA med Mark O. Madsen i spidsen, været værter for VM i Kvindehåndbold med Norsk hjemmebane. I 2020 skal Arena Nord være omdrejningspunkt for Special Olympics idrætsfestival for psykisk handicappede, ligesom Arena Nord 29. Januar – 3. Februar 2020, bliver stedet hvor Danmark for først gang skal arrangere VM kval i Floorball for mænd – hvor hele 2 puljer spilles i Arena Nord. Til dagligt er Arena Nord også hjemmebane for Vendsyssel Elite Badminton som igennem de sidste 10 år har været med til at præge den Danske liga, og som til den kommende sæson er blevet forstærket at Camilla Rytter Juhl – Christian Pedersen og Jan Ø. Jørgensen.