Velvet Volume, Waterline Festival 2018, 17. Marts.

Velvet Volume

De tre rock-søstre Nao, Naomi og Nataja Lachmi, troppede i 2013 op til den århusianske festival ‘Grim Fest’. Med sig havde de en nettopose med de nødvendige kapler, også var de ellers klar til deres første live-koncert. Ingen kendte dem, men pludselig vågnede store grupper af festivalgæster op, og fandt ned foran scenen. “Vi gjorde bare vores ting”, sagde rocktrioen, som tilsammen udgør Velvet Volume, efter koncerten.

Siden hen har de spillet udsolgt koncert  i Pumpehuset, rocket Northside og Kronprinseparrets Kulturpris, prydet forsiden på musikmagasinet GAFFA og generelt fået massiv mediedækning i hele landet. Alt dette er sket, inden deres debutalbum “Look! Look! Look!” udkom i 2017. Et album, som på old-school rockmanér, tager dig tilbage til rockens fundament. For bandet Velvet Volume, er bestemt et rockband. Et garagerockband, som det lød i de gode gamle dage.

”Nogle ser os som beviset på, at rocken stadig lever. Sådan ser vi det ikke. For os har rocken aldrig været døende” 

 

Køb billet