Spamalot

Torsdag d. 25. – Fredag d. 26. – Lørdag d. 27. – Søndag den 28. maj kl. 20.00

Verdens måske sjoveste musical rammer Arena Nord!

 

Køer, kokosnødder, dræberkaniner og møgirriterende franskmænd. Lyder det sort? Bare vent – vi loverat det bliver sjovere end både pest, kolera og den sorte død. Ja måske endda verdens sjoveste musical!
Det bliver intet mindre end vanvittigt, når nogle af Danmarks dygtigste skuespillere og komikere kan opleves i den pris-vindende Broadwaymusical – SPAMALOT. Musicalstjernen Stig Rossen spiller den legendariske Kong Arthur og blandt ridderne omkring hans runde bord, finder vi ingen ringere end Martin Brygmann, Lars Hjortshøj, Linda P (der har groet et smukt overskæg til lejligheden), Kenneth M. Christensen, Pelle Emil Hebsgaard m.fl. Sammen kaster de ædle riddere sig ud i en crazy-komisk tour-de-force, skabt af Monty Pythons egen Eric Idle. SPAMALOT er baseret på den verdens berømte kultfilm: ’Monty Python og de skøre riddere’ fra 1975. På Broadway blev billetterne revet væk, publikum var begejstrede og SPAMALOT vandt den prestigefulde TONY AWARD for ’Bedste Musical’. Nu er musicalen klar i en stjernebesat dansk opsætning, produceret af Thomas Langkjær Entertainment og Tivoli.

- Hop i rustningen, træk sværdet og sadl din ædle ganger op - nu er du klar til en hylende sjov musical, helt uden for kategori! DET BLIVER KÆMPESTORT!

effekt1

Spilledage

Torsdag den 25. maj    kl. 20.00
Fredag den 26. maj     kl. 20.00
Lørdag den 27. maj     kl. 20.00
Søndag den 28. maj    kl. 20.00

Billetpriser
VIP        kr. 725,-
VIP GOODIEBAG: Indeholder bla. Program - Drinkskuponer til brug i pausen – og meget andet.
Kat 1      kr. 525,-
Kat 2      kr. 475,-
Kat 3      kr. 425,-

Alle priser er inkl. billetgebyr.

3 retters showmenu

Tallerken anretning —————————————————————————-

FORRET
Varm røget krydder laks, anrettet på urte byg risotto garneret
med friterede rodfrugter, hertil serveres safran vinaigrette.

HOVEDRET
Trio af dansk grisebasse
Braiseret kæbe med snært af lakrids
Meat ball rullet i persille og rødbede
Mørbrad svøbt i røget bacon
Anrettet på ratatouille af danske grønsager, hertil serveres kartoffel tærte

DESSERT
Mørk og hvid chokolademousse pyntet med fryse- tørrede hindbær
og ristet pistacie anrettet på coulis af mango og orange.

——————————————————————————————————

FORESTILLINGEN
SPAMALOT bygger på myten om ’Kong Arthur og ridderne af det runde bord’, og er samtidig en kærlig parodi på hele musicalgenren. På imaginære heste begiver Kong Arthur og hans riddere sig ud i jagten på Den Hellige Gral. Absolut en farefuld færd, der byder på alt fra flyvende køer og kokosnødder til dræberkaniner og fucking irriterende franskmænd. Læg dertil lækre langbenede dansesild og forførende søjomfruer!

På trods af de mange udfordringer, bliver det dog aldrig værre end at klassikeren “Always Look on the Bright Side of Life” kan få smilet tilbage på riddernes læber!

SPAMALOT havde premiere på Broadway i 2005. Musicalen blev en kæmpe succes og vandt samme år den prestigefulde TONY AWARD for ’Bedste Musical’. Vejen var banet for et musical korstog, der siden har taget publikum med storm over hele verden, fra USA til England og fra Tyskland til Japan. Alle har måttet bøjet sig i støvet for de skøre riddere!
Forestillingen er skabt af Monty Python veteranen Eric Idle i samarbejde med komponisten John du Prez. SPAMALOT bygger på filmen om ’Monty Python og de skøre riddere fra 1975, og byder på sang, dans og masser af fantastisk musik, herunder også en række af de klassiske Monty Python-hits som f.eks. ”Always Look on the Bright Side of Life”, “Knights of the Round Table” og “Brave Sir Robin” – for slet ikke at tale om forestillingens absolutte showstopper, popduetten ”The Song that goes like this”.

MONTY PYTHON
I slutningen af 60’erne slog den britiske komikergruppe Monty Python igennem med deres helt eget absurde komiske univers. Op igennem 70’erne og 80’erne skabte de succeser som ’Monty Pytons Flying Circus’, ’Meaning of Life’, ’Life of Brian’ og ikke mindst ’Monty Python and the Holy Grail’ som musicalen SPAMALOT er bygget på. Den fem mand store komikergruppe, med Eric Idle og John Cleese i front, blev i 2014 gendannet for at lave 10 shows på O2 Arena i London – billetterne blev solgt på blot 43 sekunder!
”Jeg ser frem til at komme til København og opleve dels den nøgne statue af “the little bar maid” og den danske musicalscenes herligheder – og indtil da, så husk:

”Always look on the bright side of life.”

Eric Idle

DET KREATIVE HOLD

ERIC IDLE - MANUSKRIPT
Eric Idle er nok bedst kendt, som et af de fem medlemmer af den legendariske Monty Python. Han har multitasket sig gennem livet som forfatter og skuespiller, og sammen med Monty Python skabte han nogle af verdens mest underholdende tv-serier, spillefilm og liveshows. Herunder det klassiske ’Monty Pythons Flying Circus’, der siden har dannet skole inden for komikken. Han har optrådt på scenen syngende grove sange med John Du Prez i Carnegie Hall og Hollywood Bowl, samt optrådt på to meget vellykkede turneer: ’Eric Idle Exploits Monty Python’ (2000) og ’The Greedy Bastard Tour’ (2003) som de kørte rundt med i hele Nordamerika. I 2005 stod Eric Idle bag lanceringen af SPAMALOT – musicaludgaven af filmen ’Monty Python og de skøre riddere’ fra 1975. Allerede samme år vandt SPAMALOT en Tony Award for ’Bedste Musical’.

JOHN DU PREZ - MUSIK
John Du Prez kom ind i filmbranchen i 1978 som komponist til en del af musikken til Monty Pythons ’Life of Brian’. Det markerede starten på et langt samarbejde med Eric Idle, hvilket udviklede sig til deres nuværende partnerskab. John Du Prez har skrevet musik til mere end 20 spillefilm, herunder ’The Meaning of Life’ og John Cleeses ’A Fish Called Wanda’. Du Prez var kapelmester på Eric Idles to Nordamerikanske turneer ’Eric Idle Exploits Monty Python” (2000) og “The Greedy Bastard Tour” (2003). Siden har hans tætte samarbejde med Eric Idle udmøntet sig i musikken til SPAMALOT!

ANDERS ALBIEN - INSTRUKTØR
Anders Albien er én af Sveriges mest succesfulde musicalinstruktører og har skrevet og instrueret både komedier, musicals og drama til teater og tv. I Sverige har han stået bag succesfulde musicalopsætninger af bl.a. Saturday Night Fever, Flashdance, Legally Blonde, Rock of Ages, ligesom han instruerede den svenske version af Hairspray. I 2012 stod Anders Albien desuden bag kæmpesuccesen Dirty Dancing i Sverige, og i 2015 gentog han Dirty Dancing-succesen i Tivolis Koncertsal. Senest har han instrueret endnu en stor musical i Tivoli – nemlig Hairspray.

HELLA JOOF - INSTRUKTION
I over 25 år har Hella Joof været en fast del af det danske mediebillede som skuespiller, manuskriptforfatter, komiker, instruktør og meget andet. Det er nok de færreste, der har kunnet undgå at støde på Hellas store komiske talent og skarpe pen, da hun blev folkeeje med sin medvirken i det Det Brune Punktum og Lex & Klatten.Hella er uddannet på Odense Teaters elevskole, og fik sit gennembrud med de populære børneudsendelser ‘Bullerfnis’, ‘Far & Mor & Blyp’ og ‘Blypperne’, der alle er lavet sammen med Peter Frödin.

Senest har Hella haft stor succes med at instruere biograffilmen ’All Inclusive’, som er den sidste i en række af filmsuccesser her i blandt ’Oh Happy Day’ og ’En kort en lang’.

HENRIK LYKKEGAARD - OVERSÆTTELSE
Henrik Lykkegaard er både skuespiller og tekstforfatter. Han har gjort sig mest bemærket inden for revyen. Allerede året inden sin afgang fra Statens Teaterskole i 1994 blev han kåret som årets revyforfatter og i 1996 som årets revyskuespiller. Hans jyske lune rummer glad uskyldighed og dumsnu smarthed på samme tid, hvilket han har demonstreret bl.a. i flere Cirkusrevyer, i tv-serien ’Mit liv som Bent’og på teatret fx som den franske lysestage i musicalen ’Beauty and the Beast’. På film har Henrik Lykkegaard markeret sig som fiskeren i ’Bornholms stemme’ samt den kriminaltekniske chef i tv-serien ’Ørnen’.

SIÂN PLAYSTED - KOREOGRAF

GORM BÜLOW - KAPELMESTER

THOMAS LANGKJÆR - EXECUTIVE KREATIV PRODUCENT
Thomas Langkjær har gennem de sidste 15 år sat sit præg på mange store musicalopsætninger i Danmark, bl.a. med The Wild Party, Chess, De tre Musketerer og My Fairytale. Som kreativ producent bragte Thomas Langkjær Reumertprisen hjem for Bedste Musical med musicalen High School Musical 2 for Fredericia Teater, ligesom han også var producent på den anmelderroste opsætning af Cabaret, med premiere i Glassalen i Tivoli. Herudover har Thomas Langkjær inden for den seneste årrække været kreativ producer/producent på opsætninger som fx Grease i både 2012 og 2014 i Tivolis Koncertsal, Shrek The Musical i Forum og Den Eneste Ene og Elsk mig i nat, i henholdsvis Glassalen og Koncertsalen i Tivoli. Thomas Langkjær har senest været kreativ/executive producer på musicalen Hairspray, som spillede i Tivolis Koncertsal i foråret 2016 og efterfølgende i Boxen i Herning. Thomas Langkjær er desuden idémanden bag, og kreativ producent på den musikalske komedie Dirch.

 

skaerm5 skaerm4 skaerm3 skaerm2

 

Del

spamalot_arenanord_web

stig_arenanord2 pelle_arenanord2 linda_arenanord2 lars_arenanord2 kenneth_arenanord2Xenia_arenanord2